|
Kunne du desværre ikke være til stede, da Drives hold spillede...? Ja, den gode stemning, de kolde øl og de mange hujende tilråb kan vi desværre ikke genskabe - men vi kan give dig mulighed for at læse kampreferater fra vores kampe. Så gør da det, og kom ned i hallen næste gang :) |
4. runde: Hvidovre 1– Drive 1 (11-2), lørdag d. 19. november 2011 kl. 16.30, HBC-hallen
Af: Else Marie Thorgaard
· 14.45: Afgang Mariendalhallen
· 15.15: Ankomst HBC-hallen
· 15.20: Omklædning – damer til højre, mænd til venstre
· 15.25: Trommerne forlader hallen
· 15.30: Den obligatoriske ”røv” afvikles
· 15.45: Den lokale driftsansvarlige pynter hallen op med Dannebrogsflag
· 16.00: Peptalk og Markus lover øl ved 6 vundne kampe
· 16.05: Opvarmning starter
· 16.10: Hvidovre-tøzzerne sætter musik på
· 16.17: Hvidovre-drengene sætter musik på · 16.20: Drive taler med stor misundelse om Hvidovres flotte Yonex-træningsdragter
· 16.25: 2-4-6, Volvo, hvad skal de ha’? FISK!
· 16.27: Der high-5’es i Drivelejren
· 16.30: Boldene prøves: ét rør pr. bane
· 16.32: Kampen starter
· 16.48: Dennis Schmidt slår hårdt
· 17.15: Rune Ulsing er god
· 18.30: Lotte og EM taber. Det var ærgerligt
· 18.45: Kampen slutter (vi spillede på 4 baner, vel at mærke!)
· 18.50: Resultater fra Drives øvrige kampe tikker ind. Vi smiler, lidt
· 19.30: Drive tager hjem |
4. runde: Herlev - Drive 3: 9-4Af: Nikolaj Albrectsen
Der var lagt op til en regulær topkamp mod Herlevs bedste hold. Tydeligvis var der også stor interesse for kampen i proletariatets højborg, da de bød indbrudstyve velkomne med skilte ude foran, tilskuerne medbragte horn og bongotrommer, så man rent faktisk blev overbevist om, at Zoologisk Have i Valby havde fået ny adresse. Kommunen havde lukket cafeen, fordi de hellere ville have et badeland. Ikke en kommende badmintonligahold værdigt, men ikke noget overraskende for en by af deres dimensioner. Læg dertil Danmarks flag i hele hallen, der desuden er et levn fra krigen, og så kom tankerne hen på en psykotisk sekt med fascistiske tendenser(mere følger).
Kampen blev meget tæt. Ni ud af 13 kampe i tre sæt, og generelt var det faktisk en af de bedste 3. holdskampe, der er blevet spillet i år. Drive har bare trænet for meget single og gik død ved 4-4, da holdkampen skulle afgøres. Vores sejre blev flot vundet af Keld og Malene i 1. mix. Linda, der holdt hovedet koldt mod en 10-årig kommende au pair, og så Rossmann og Mads singlespiller Lykke. Især Mads Lykke spillede en fremragende single, hvor han med en solid defensiv fortsatte sine imponerende bedrifter på fjerdeholdet. Vi var faktisk tæt på point, da stillingen var 7-4 til Herlev og de to sidste doubler var i tre sæt. Men hverken Heckmann/Lykke eller Rossmann/Jeppe kunne hente de sidste point på trods af god fight. Så det blev til et smerteligt 9-4 nederlag, og da vi tog flugten til parkeringspladsen blev vi mødt af mørke. Kommunen havde brugt alle pengene på et svømmebassin. Vi ventede bare på tyve, der ville overfalde knap så tilfredse Jeppe Langbuks. Han var træt af den højreorienterede højborg og mente bare, han havde været vidne til nederens nektar.
Hør her hvorfor: http://soundcloud.com/nikolajralbrectsen/jeppe-langbuks/s-Odri0 (undskyld til de arbejdende og studerende, der må finde på en undskyldning for at iføre sig høretelefoner).
Fidusen blev vundet af Mads, der var stukket af i en biobil til julefrokost. Hvilken kontrastfyldt kombination. |
4. Runde: Drive 4 - Fbk 2 (9-4), lørdag d. 19.11.11, Mariendalsvej kl. 16.00Af: Kristian Skagen
Der var linet op til en gyser af en holdkamp, i hulen, da 4.holdet mødte Fbk 2. Efter et kort holdmøde, hvor holdlederens forventning, om en svær kamp og et succeskriterier lydende på point, kunne slaget skydes i gang. Og når vi snakker om, at skyde så gik holdlederen forrest ved at skyde modstanderholdets mix pige hovedet med usympatisk jubel til følge – så var vi i gang. 1. Runde blev vundet 3-1 hvor de to damesingler cruisede relativt sikre sejre i land samt 1.mix hvor den usympatiske holdleder, med den noget mere sympatiske makker også hev en sejr hjem og vi var dermed godt på vej. Nu skulle herresinglerne vise deres værd anført af en sublimt spillende Stie førte det til 3 single sejre. Hvor også Draco og Bjarke gjorde sig bemærket med 2 sæts sejre og vældigt taktisk drist og overlegenhed.
Efter at have delt de to damedoubler var der ren opvisning af Stie og holdlederen, der med flotte taktiske kvaliteter og aggressivt spil hev en hurtig sejr i land. 2. Hd med Allan og Benjamin viste stor moral og vendte et truende nederlag til en sejr med god fejt. 3.hd vil desværre ikke få spalteplads i dette referat, beklager.
Alt i alt en fantastisk 9-4 sejr som vi i bund og grund fortjente. Vi takker Sune T som stod for coaching og de tilskuere, der havde fundet vej til lægterne. |
Drive 5 - NBK 2: 7-6, søndag d. 20. november 2011, MariendalshallenAf: Morten Pump Poulsen
Søndag den 20. november 2011 var dagen, hvor Drive 5 tordnede sammen mod NBK 2 i en styrkekamp om retten til at forblive i toppen af serien. Forinden dagens kamp havde begge hold en kampscore på henholdsvis 35-4 og 37-2, og der var derfor lagt op til topbrag i Mariendalshallen, hvilket også kunne mærkes på tilskuerrækkerne, hvor flere havde trodset tømmermændene og var mødt op til en omgang serie-fjerbold.
Med betydningen af holdkampens udfald i baghovedet var det også en nervøs start, der prægede den første runde af kampe, hvor begge hold nappede en damesingle og en mix-double. En ellers flot første runde, hvor især Ann skal roses for at køre singlen sikkert hjem, og Nicklas og Maja for at levere et flot comeback. Den kære Fritzen, der kort inden kampstart havde fået inddraget og knækket sin BR/fiskenets-ketcher af Sune, havde tydelige vanskeligheder ved at finde sig til rette med en velopstrenget ketcher, hvilket formentlig også var årsag til den gennemgående usikkerhed, der prægede spillet. Det kan dog nok heller ikke udelukkes, at mix-makker Sabine’s tætsiddende outfit kan have været en del af årsagen til usikkerheden.
I anden omgang var det herresinglernes tur. Her skulle det afgøres, hvorvidt 5.-holdets herresingler besidder noget talent overhovedet, eller om de bare har det i munden, da kampene desværre ikke kunne vindes på ego og selvtillid alene. Det endte da heldigvis hovedsageligt til Drive’s fordel, hvor de første tre singler blev kørt hjem i sikker stil. Her skal der især uddeles ros til Michael, der efter en længere pause alligevel besluttede sig for, at det var nemmest bare at vinde i overlegen stil. I den sidste single havde Jakob gang i en helt ny tilgang til badminton, der grundlæggende går ud på at gøre det diametralt modsatte af, hvad træneren frustreret råber. Det virkede desværre ikke efter hensigten. Det skal dog hertil nævnes, at Jakob’s modstander slet ikke var gammel nok til drikke og derfor stod frisk og veloplagt til dagens holdkamp, hvilket er mere end man kan sige om Jakob, der sgu altid ligner én, der har været på druk. Bum.
I sidste omgang var det de fem doublers ansvar at sikre de afgørende points til Drives side. Her viste Ann og Charlotte vejen med en vigtig sejr i 1. damedouble, der på trods af tætte cifre aldrig var i fare for at falde ud til NBK’s fordel. Derefter virkede det desværre som om, at Drives spillere havde taget smack i pausen, og den kollektive hjerneblødning resulterede i tre tabte doubler efter ombolde, 3. sæt og, i 1. herredoubles tilfælde, efter fem matchbolde. Således var det op til 3. herredouble med Jakob og Nicklas ved roret at skaffe to point til holdet. Her skuffede Drives rutinerede herrer ikke mod de unge modstandere, der med en gennemsnitsalder på 16 ikke kunne trække på rutinen mod Nicklas’ velovervejede spil og Jakobs fuldstændig utilregnelige slagrepertoire.
Alt i alt forløb holdkampen i god ro og orden, til trods for NBK-spillernes notoriske vanskeligheder ved at holde styr på tællesystemet ved flercifrede stillinger, der også resulterede i flere akavede situationer på banen. Endnu en fortjent holdkampsejr til Drive 5., hvor fidusbamsen gik til Nicklas til trods for mere eller mindre berettigede anklager om stemmefusk. |
3. runde: Drive 1 – Holbæk 1 (8-5), Lørdag d. 5. november 2011Af: Else Marie Thorgaard
Sidste fredag var jeg heldig at holde et oplæg om idrætspsykologi for interesserede i Holbæk. Jeg talte i den forbindelse blandt andet om teorier, der tager udgangspunkt i belønninger som en måde at regulere en given adfærd på. Jeg talte om hunde, der bliver sultne og glade af lyden af klokker (Pavlovs hunde), og jeg talte om rotter, der bliver helt vilde med at trampe på pedaler (Skinners box). Jeg ved ikke om Markus har været med på en skjult lytter (i forbindelse med hans faste fredags-spionage af modstanderholdet) og måske kan drage paralleller fra hans spillertrup til hhv. hunde eller rotter, men i hvert fald var nedenstående dialog oplægget til 3. rundes kamp mod Holbæk:
Markus: ”Det er en vigtig kamp i dag. Det er vigtigt, at vi får en sejr”. Mads: ”Altså Markus - er det rigtigt, hvad Mikkel siger, at du giver øl, hvis vi vinder i dag?”. Markus: ”Haha.. Det har jeg måske sagt. Jamen, det kan vi godt sige. Hvis vi får 3 points, så giver jeg øl”.
Med denne peptalk gik Drive 1 på banen mod Holbæk 1 i kampen i 2. division Øst. Jeg ved ikke om Mikkel, Katrine og undertegnede ikke bryder sig om den slags alkoholiske belønninger, i hvert fald så det ikke ud til at have nogen form for positiv effekt på deres spil. Og med de ord lader vi de 2 kampe fra 1. runde ligge. Til gengæld spillede Lotte Rød, Bendix og Ida et par fantastiske kampe, og trods underlige 2-sæts nederlag i begge kampe, fik vi her flotte sejre. Drive gik således videre til 2. runde med et udgangspunkt på 2-2. Kampen var stadig helt lige, og øllene lå stadig og lurede et sted forude.
Vi havde fået gode gamle Mads Højlyng med tilbage på holdet, efter han har været ude med en tommelfingerskade (I griner, men den er god nok). Og det var dejligt at have Mads med tilbage på holdet. Han vandt sin single, og tillod kun sin modstander at få sølle 6 points i kampens 3. sæt. Kim og Peto vandt også deres herresingler, mens Burme tilsluttede sig kredsen af førnævnte personer, der ikke havde lyst til at vinde. Kom igen, Burme! Efter herresinglerne var stillingen således 5-3, og vi havde et godt udgangspunkt for et godt resultat.
Drives damedoubler gik på banen med vished om, at de med 2 sejre kunne hive sejren hjem. Som sagt, så gjort. Begge damedoubler vandt, og dette trods lidt ballade med en enkelt Holbæk-pige i 2.DD; Men ros for underholdningsværdien, da hun lavede barnlige ansigter af Lotte, da Lotte grundet boldens fjerkapacitet på 11½ fjer ville have den skiftet.
Nå, MEN… den opmærksomme læser, der har holdt tungen lige i munden vil vide, at vi nu havde opnået de 7 vundne kampe, der udløser en sejr. Whooop whoop… og hep hep til drengern’ i de sidste 3 kampe.
Det endte med én enkelt sejr til Drive i herredoublerne, hvilket (så vidt jeg har forstået) endda var over tidligere aspiranter til OL i 2012. Så Mikkel og Mads, har I overvejet at droppe det der med sundhedsret og gymnasielever, og i stedet satse på en tur til London næste sommer?!
Med den sidste kamp i hus, endte hele arrangementet med en 8-5 sejr til Drive. Jf. den indledende dialog mellem Mads og Markus, betød det også, at Markus måtte gribe til lommen og smutte en tur i Tutten. 10 stk’s belønninger (årets første juleøl – WIN!) kom ind i hallen. Med udgangspunkt i tidligere tiders psykologiske metode, må man sige at Markus’ adfærdsregulerende strategi virkede.
Jeg overvejer om vi ikke skulle kontakte Journal of Sports Psychology og høre om de kunne være interesseret i at skrive og publicere artiklen ”Markus’ spillere”. Første indhentede empiri viser i hvert fald sammenhæng mellem belønning /adfærdsregulering – øl/sejrskurs. Vi ser frem til empiriindsamling #2 i Hvidovre lørdag d. 19. november 2011. Er det en deal, Markus? |
3. runde: Drive 3 - Farum (13-0), lørdag d. 5.11.11, Mariendalshallen kl. 13.30Af Nikolaj Albrectsen
:CENSUR: |
3. runde: Drive 4 - Dragør 1: 10-3 (3-1, 2-2, 2-0, 3-0)Tirsdag den 8. november 2011
Af Pernille Fløjstrup Andersen
Suveræn sejr over topholdet
Dragør var tophold, da de en tirsdag aften mødte op i hallen på Mariendalsvej. De var et tophold, der havde fået store klø af Drive 4, da de små tre timer senere forlod hallen. Drive-optimister havde talt om et enkelt point, og to point var en drøm. Men så gik kampen i gang.
Allan var rykket over i 2. mix med Christina, mens Skagen - jep, ham med nyseskaden - var matchet med Pernille F. To par, to sejre. Den tredie sejr var til debutanten Charlotte i en lang løbe-kamp over tre sæt. Maria var i 1. ds oppe mod en kompetent overmagt, der dog senere på aftenen kom ned på jorden.
Herresinglerne blev delt. Christoffer vandt flot, flot en tæt kamp i 1. hs, og i 4. hs var Stie ligeledes manden, der holdt hovedet koldt i de afgørende situationer. I 3. hs solgte Mads Lykke sig så dyrt som muligt i to sæt, mens Peter D. vist gemte lidt kræfter til herredoublen.
Med 5-3 inden doublerne var der nærkontakt med det ene point. Fuldbyrdet kontakt blev det til, da Charlotte og Pernille F. vandt 2. dd. Christina og Maria kom rigtig godt fra start i deres double, og de holdt ved. Alt fungerede, og Drive-pigerne leverede aftenens største overraskelse, der tilmed udløste sejren i holdkampen.
De seks herrer ville selvfølgelig ikke stå tilbage for pigerne. Så for øjnene af et større publikum - træningen i den store hal var slut - vandt de de tre sidste kampe. Christoffer og Skagen vandt ganske effektivt i to sæt. Mens Peter D. og Mads L, samt Stie og Allan måtte ud i tre sæt, inden de var med til at gøre rent bord.
10-3-sejr over topholdet. Sejre i fem rene doubler! Der er ikke mere at sige. Nå jo, Christoffer blev fuld fortjent kampens spiller. |
|
2. runde: Vanløse BK 1 - Drive 4: 9-4 (3-1, 3-1, 1-1, 2-1)Lørdag den 8. oktober 2011
Af Pernille Fløjstrup Andersen
Et nederlag lige i overkanten
Hele fire nye Drive-navne stod der holdsedlen, som blev til en lørdag eftermiddag i begyndelsen af oktober. Skader, sygdom og meget andet havde gjort sit indhug i holdet, der to uger tidligere havde kæmpet sig til et 6-7-nederlag mod ABC Amager.
Mod Vanløse blev det til et nyt nederlag. Et af de mere trælse af slagsen. 9-4 var lidt i overkanten, men det skete, fordi en masse små ting bare ikke fungerede optimalt.
Benjamin og Christina i 1. mix havde flere matchbolde i 3. sæt, men taber 23-21. Matchbolde havde Rolf også i 2. sæt, men fik ikke lukket og taber 3. sæt. Peter D. taber 22-20 i 3.sæt, og det samme gør Kristoffer og Bjarke i 3. hd. Efter en sløv start var Bjarke i sit 2. sæt tæt på med et 22-20-nederlag, og i 2. dd fik Christina og Maria 18 point i hvert sæt.
De fire sejre blev jævnt fordelt. Kristoffer og Pernille F. skulle lige finde stregerne, inden de sikkert vandt 2. mix. Allan var en smule usikker på boldene i sin 4. hs, men han fik så meget styr på dem, at kampen aldrig blev vildt spændende. Emilie og Pernille F. vandt overraskende overbevisende 1. dd. Der var en kærkommen revanche til Emilie, der i sin single havde mødt en modstander, der klart havde divisionsniveau. Det blev pillet af hende i damedoublen! Sidste Drive-sejr var til Peter D. og Benjamin, der hurtigt fik smadret et Vanløse-par.
Kampens spiller blev Pernille F., som blev kåret ved sms-afstemning. |
1. runde: Drive 1- Humlebæk 1 (11-2), lørdag d. 24 september 2011, kl. 16.00Af Else Marie Thorgaard
Årets første holdkamp! Det er en dag, der ses ekstra meget frem til, og efter lørdagens sejr på 11-2 er det en dag, vi også gerne ser tilbage på. Modstanderholdet var nedrykkerne fra 1 division, Humlebæk, og slaget skulle stå i vores egen Hule på Mariendalsvej. Vi vidste inden kampen, at vi havde gode muligheder for at vinde kampen, men vi vidste også, at det ville kræve en fokuseret indsats. Fokus var sat fra start.
Vi lagde ud med at vinde vores 2 mix-doubler i overbevisende stil. Både Bendix og Katrine samt Mikkel og Lotte spillede fantastisk, og den intensive mix-træning op til sæsonstart ser ud til at have båret frugt. Vi glæder os til mere af den slags fra mixernes side! Louise spillede en flot 1DS- kamp mod Humlebæks absolut stærkeste kort, Kati Tolmoff. Med storspil vandt Louise første sæt, men måtte desværre se sig besejret i de to næste. De næste 5 singler (2 DS, 1-4 HS) blev vundet i overbevisende stil, og inden doublerne var Drive 1 således foran 7-1. Damedoublerne blev delt mellem de to hold, hvor Humlebæk tog 1 DD, mens Drive hev 2 DD i land, og med sidstnævnte sejr var de 3 point i hus. Det gik dog ikke ud over herredoublernes motivation. Drive-herrerne gav den gas og vandt alle 3 herredoubler, hvor 15 var det maksimale antal points, der blev delt ud i de 6 sæt.
Efter en tæt afstemning om Fidusen, og med trænerens sidste og afgørende stemme, gik den lille Mickey Mouse-figur til Mikkel. Tillykke til Mikkel og tillykke til Drive 1 med den flotte sejr og den nuværende 1-plads i puljen! |
1. runde: Drive 2 - KBK 4 (9-4), lørdag d. 24. september 2011, kl. 16.00Af: Kalle "Fesen" Nielsen
Vi vandt! |
1. runde: Drive 3 – KMB 2 (5-8), lørdag d. 24. september 2011, kl. 13.30Af Nikolaj Albrectsen
Nuij. Ikke et nuij, der i bedst Vestegnsk stil ville være en ufortjent lyd, når Brøndby selvfølgelig header forbi mål. Nej, et oprigtigt nuij, for det var ret tæt på for Drive 3(holdnavnet lyder i øvrigt som en ret dårlig actionfilm). I holdkampens begyndelse lignede det dog mere, at folk havde lyst til at komme hurtigt på VG og at det med point i stillingen, det måtte komme senere på sæsonen. Alle første sæt blev tabt, men heldigvis med god fight, som træner Markus havde påberåbt sig i pulterkammeret inden kampen. Emil og Malene ville det dog anderledes. De brunch-oppustede galninge på lægterne – eller klapstole – hjalp 1. mixen godt på vej til sæsonens første sejr for nogen Drivespiller. Tillykke til dem, og samtidig en stor tak. Det satte holdet i gang, og selvom damesinglerne eller Jeppe Langbuks og Linda kunne vinde, så viste de gode takter.
Nede 1-3 skulle angiveligt til vores stærke kort: Herresinglerne. Ord kan heldigvis dårligt beskrive Høyers indsats i første hs. Det kan gøres kort: Han vandt i to sæt, og Tony Martin var blevet forpustet at have set hans løberi. Desværre fik Jonas, Rossmann og jeg selv en fælles single-psykose. Tre tætte kampe jeg ikke selv oplevede meget af blev tabt i afgørende sæt. 2-6, op af bakke, jo vist. Men så var det jo heldigt, at KMB 2000(det lyder faktisk som en rumrejsefilm) ikke kunne true Drive 3 i doublerne – overordnet set. Damedoublerne blev delt lige, efter 1. dd med Malene og Linda tabte tæt, mens Politikvinden Katja og Emilie vandt efter tre sæt. Der var i øvrigt bred enighed på holdet om, netop den double vandt så flot, så Katja kunne skynde sig ud til uniform-festen. Det må dog bekræftes hos hovedpersonen selv.
Emil gjorde sig god i 1. hd, og han hjalp mig til at få en debutsejr – tak til Emil, der efterfølgende fortjent både stod for afstemningen og derfor også vandt den og blev Man of the Match med en imaginær bamse som præmie. Debutantsejr stod Rossmann og Jeppe Langbuks også for i 3. hd, da de tævede løs. Av, av deres offensiv er meget varm. Og så var det jo tæt igen. 5-7, og Jonas og Høyer havde muligheden i tredje sæt. Desværre blev det ved et nuiij og nul point. Men nul point på en dag, hvor Drive 3 kæmpede sig tilbage i kampen og spillet var til mere.(og nej, det er ikke bare en Brøndbysk slidt floskel). Jeg er overbevist om, at dette hold nok skal få flere point end de gule fra Vestegnen, der så til gengæld kvitterede med at redde dagen ved at tabe. |
1. runde: Kampreferat: ABC – Drive 4 (7-6), lørdag d. 24. september 2011Af: Mads Lykke
Denne holdkamp var også 4. holdets første kamp. Kampen skulle stå i en baggård på Amager…ja ja, det er ikke så skummelt som det lyder – for ABC spiller jo i en baggård. Det var et stærkt fjerde hold, som nu igen skulle prøve kræfter med Københavnerserien efter oprykningen sidste år. Holdet var sammensat af både helt nye og meget rutinerede Drive spillere. Stemningen var god efter tre kvarters opvarmning i cafeteriet – for på Amager træner ungdomspillerne indtil 15 min. før kampstart. Så der var ladet godt op til en stærk sæsonstart. I første runde var det dog tydeligt, at det blev en hård kamp. Alle kampe i tre sæt, hvor det var Pernille i DS og Christina og hunden selv, som trak sig sejrigt ud. Så med 2-2, da de fire HS gik i gang havde jeg håbet, at Drive ville træde i karakter og vise bredden i klubben… Men ak, kun to af fire HS blev vundet med Rolf og Heckmann som sejrsherrer efter flot spil! Stie blev besejret i 3 tætte sæt i 4. HS, et noget overrasket resultat – også for Stie. Drachman lignede mest en sløv juniorspiller på banen, så desværre heller ikke nogen sejr der. De to DD blev desværre tabt, så det var op til herredoublerne at forsøge at trække en sejr til Drive. Det blev desværre kun til to sejre, hvor Rolf og Drachmann samt Skagen og jeg vandt i tre sæt. Især sidstnævnte spillede en super kamp og hørte efterfølgende, at Rolf og Drachmann spillede godt i de to sidste sæt, men var ikke helt ude af starthullerne i første. Så med 6-6 og kun en kamp tilbage, så det godt ud for Drive, da det var de to mest rutinerede spillere, som var på banen. Men ak, Heckmann og Stie kunne ikke lukke posen i 2. HD! Så altså et 7-6 nederlag i sæsondebuten til Drive 4, men med potentiale til meget mere! Fidusen blev der også stemt om, og det blev forfatteren til det meget forsinkede referat, som fik denne! |
1. runde: Sct. Jørgen – Drive 5 (2-11), søndag d. 16.10.2011Af Nicklas Stougaard Bredesen
Drive var kommet til Valby-hallen en alt for tidlig søndag morgen, nærmere præcis kl. 9, for at møde Sct. Jørgen. Det viste sig dog også, at hjemmeholdet havde prøvet at få de morgenfriske Drivere til at få det forkerte ben ud af sengen, og selv møde op 5 min. før kampstart. Det resulterede dog ikke mindre i at Troels M havde sørget for det helt store morgenbord i hallen, til stor misundelse for hjemmeholdet.
1. runde Efter et knapt så friskt kampråb kom 1. runde i gang. Begge MX var sent ud af starthullerne, men fik begge lukket med rettidig omhu. Marie viste skræmmende styrke, i en for hende - uvant 2.DS, og nedsablede modstanderen i to klare sæt. Majken måtte dog erkende at ketcher og hoved ikke ville det samme denne morgen og tabte desværre en tæt 3-sætskamp. Dette betød en umiddelbar føring på 3-1 i favør til Drive. De sejrsvante Drivere var dermed på sikker kurs mod total dominans over sine modstandere. Herefter viste alle fire HS’er verdensklasse badminton, og at der ingen slinger var i valsen, dermed kom endnu fire sejre op på tavlen. 7-1 til Drive!
2. runde I doublerne viste det sig hurtigt, at pigerne var langt mere kyniske, friske og ansporede til at sejre, Uden nogen dramatik fik pigerne overstået begge DD i sikker vanlig stil. Især var Maja og Lotte indstillet på, at der ingen retfærdighed skulle ske, med en 21-8 21-7 sejr. HD’erne kunne kun se til at DD’erne sørgede for at spændingen forblev uløst. Derfor var det implicit grunden til at alle HD’er velvilligt lod Sct. Jørgen få lov til at spille lidt med på banen. Badminton er jo en gentleman-sport. Alle tre HD’er endte således alle i 3-sæt. Men hvor 2.- og 3. HD brillerede med hårde smash, sublimt benarbejde og lækre detaljer, valgte 1. HD at overdrage sejren til Sct. Jørgen. Endnu et klar eksempel på hvor stor en badmintonspiller Fritzen er, at han udviser så stor respekt og medfølelse for sine medmennesker, som vi er så bekendt med i hallen.
En 2-11-sejr til Drive 5. der atter bejler til en oprykning Fidus Æren for dagens bedste præstation blev delt mellem Troels M og Marie. Morgenbordet må have haft sit med i stemmeafgivningen, mens Marie, med sine ej før viste single kundskaber, imponerede alle i hallen. Troels M blev dog den heldige vinder efter et sikkert håndslag af holdleder Maja. |
|
------------------------------------------- Kampreferater senior
------------------------------------------- Åbent hus for seniorer TIRSDAG d. 27. MARTS 2012 kl. 19.00 - 21.00 i Mariendalshallen |