Gå til startsiden her >>

Nyheder

Oprykningskamp for Drives 2. hold 


Lørdag den 23. april 2016 spiller Drives 2. hold oprykningskamp mod Lyngby i Værløse Badmintonklub! Kom og se en masse god badminton og giv et hep med på vejen, når slaget skal slås. Kampen starter kl. 13! 

 


Drives kampe i sæsonen 2012/2013 kan nu ses!

 
Så er kampprogrammet for den kommende sæson klar. Der ser lovende ud for gode kampe i sæsonen 2012/2013.
Se oversigt over Drives kampe her


Løbetræning, sommer 2012


 
Løbeskoene - både de slidte, de nye, de gamle og de støvede - skal nu ud og luftes.
 
Drives løbetræning starter tirsdag d. 8. maj kl. 18.00 med mødested Indgangen v. Frederiksberg Have.
 
Programmet for løbetræningen kan ses her: Program Løbetræning, sommer 2012.
 
Det er Kim, der igen i år er sød at stå for træningen (og han har endda været på løbekursus), og her er hvad han skriver om det:
 
 
"Jeg har lovet at stå for løbetræningen igen i år. Det betyder, at jeg har styr på, hvad der skal laves til hver gang og altid vil have ur med.
 
Til de af jer, der har været med de andre år, så bemærk, at vi løber kl. 18.00 og ikke kl. 19.00 som normalt.
 
Igen i år er der lavet et super løbeprogram, så vi kan være klar til en ny sæson i august. Forhåbentlig har mange lyst til at deltage, da det er både sjovt, hyggeligt og også lidt hårdt. For ikke at nævne, at det er en fantastisk mulighed for at få snakket med flere af dine søde klubkammerater.
 
ALLE kan være med. Op- og nedvarmning foregår i roligt tempo, og herimellem er der intervaller som ofte foregår i en forkant, så man hele tiden er samlet. Så der er ingen grund til ikke at deltage. Det tager ca. 1 time, og I kan se i programmet, hvad der skal laves. Som eksempel, så skal vi den første gang løbe mellem 2.5 og 3 km plus op- og nedvarmning - så alle kan virkelig være med.

 

Vi ses d. 8. maj til en gang god træning og hygge. Jo flere jo bedre!!
 
Husk venner, bekendte og familie er også velkommen.
 
Løbehilsner fra Kim"


Sæsonen, der pludselig gik på hæld

 
Hvor er de seneste måneder blevet af? Vi er i tvivl.. I hvert fald er der sket et svigt i denne nyhedsboks siden oktober. Det vil vi gerne rode bod på, og det gør vi ved at invitere til årets begivenheder: Klubmesterskaber og Klubfest!!
 
Tilmelding til begge dele foregår via hjemmesiden;
 
Info om betaling kommer frem, når du har tilmeldt dig. Pris for klubfest er 200 kr.
 
Vil glæder os til at fyre den af nede i hallen - både på og uden for banen! God vind og god kamp i den sidste holdkamp her på lørdag!


Tid til 2. spillerunde - det foregår på udebane, men i Københavnsområdet

 
På lørdag går det løs med 2. spillerunde for 1-4. holdet;
1.holdet: Mod KBK - KBK-hallen på Krausesvej, lørdag d. 8/10-11 kl. 13.00
2.holdet: Mod Charloittenlund- CBK-hallen i Gentofte, lørdag d. 8/10-11 kl. 16.00
3.holdet: Mod Hørsholm- Hørsholm badmintonhal, lørdag d. 8/10-11 kl. 14.00
4.holdet: Mod Vanløse .Vanløsehallerne, lørdag d. 8/10-11 kl 16.00
 
Spil godt allesammen - og kom tilbage med 4x3 points! :-)

Tællere til hjemmekampe

 
Vi er kommet i den (positive) situation, at vores hold er ret højt rangerede, men det betyder også, at vi skal stille med tællere til både 1., 2. og 3.holdet. Det er forholdsvis mange tællere vi skal bruge. Som bekendt er vores ungdomsafdeling ikke super stor, og vi kan derfor komme til at mangle tællere - men det går jo ikke! Det er foreskrevet af DBF, at hold i Danmarksserie og op, skal stille med tællere.
 
Så derfor: Kender du en, der ville synes det kunne være sjovt at tælle kampe, så sig endelig til. Det behøver ikke være en badmintonguro, men blot en, der har lyst til at lære pointsystemet i badminton at kende og vil bruge et par timer i tællerstolen.
 
Kender du ikke nogen, så kan du jo tænke over, om du måske selv kunne gøre en ekstra indsats på tællerområdet i indeværende sæson. Det vil være en kæmpe hjælp for os! :-)

3-dobbelt hjemmekamp lørdag d. 24 september

 
BANG!!
Den nye sæson starter med et brag af en hjemmekampsfest, når Drive 1-3 tager imod modstanderhold. Drive 1 og Drive 2 spiller kl 16.00, mens Drive 3 spiller kl. 13.00. Så kom endelig ned i Hallen og vær med til at skyde den nye sæson godt i gang med masser af points til kontoen.
 
Er man ikke i nærheden af Frederiksberg, men eksempelvis på Amager i stedet for. Så kan du tage til ABC Amager og heppe på 4-holdet, der spiller kl. 15.15.

Velkommen til alle de nye spillere

 
VI har igen i år været så heldige at få tilgang af nye spillere. Og til dem vil vi gerne byde jer ALLE rigtig hjertelig velkommen. Vi glæder os til den nye sæson sammen med jer, og husk, hvis I har spørgsmål eller kommentarer, så sig endelig til. Enten til spillere på træningen, SSU eller træneren.
 
Rigtig god sæson 2011/2012 :-)

Træningslejr

 
Der afholdes træningslejr i Mariendalshallen! Og du skal da være med! Det er både for a- og b-træningsspillere, og der vil være 3 træningspas: fredag d. 3 september kl 18 og lørdag d. 4 september kl 9 og 14. Meld dig til hos Markus, og vær med til en super hyggelig weekend.
 
Vi slutter lørdagen af med noget introhygge, som vi har valgt at kalde RUSTUUUR! Det bliver sjovt og hyggeligt, så duk op og vær med til herlighederne.

Københavner-cup, torsdag d. 18 august kl 19.00

 
Så er der kommet gang i opstartsturneringen, Københavner-cuppen. Vi sad over i første runde, men nu træder vi ind i turneringen, og det gør vi med en kamp på hjemmebane mod KBK. 
 
Kampen finder sted kl. 19.00 i Mariendalshallen - så hvis du har sukket efter kvalitetsfjer gennem sommeren, så kan du nu få stillet den trang. Kom ned og hep!
 
For spillerede, der ikke skal spille kamp, er der træning kl 21.00.
 

Husk, at fristen for indmeldelse er d. 1 september

 
Har du tænkt dig at spille turneringskampe for Drive i indeværende sæson, skal du huske at melde dig ind i klubben inden d. 1 september!!
 

Ændring i uge 33

 
Det var meningen, at træningen skulle have været delt fra uge 33, men dette skubbes til næste uge. Begge trupper træner derfor sammen d. 16. og d. 18. august på A-træningens træningstider.


Spillermødet d. 16. august vil blive afholdt samlet for alle kl. 21. 



Så starter en ny sæson


Den nye sæson er på trapperne, og træningen starter tirsdag d. 2. august. De første 14 dage træner A- og B-træningen samlet på tiderne for A-træningen:

tirsdag kl. 19-21 og torsdag kl. 21-23

Fra og med d. 16. august træner B-træningen:

tirsdag kl. 21-23 og torsdag kl. 19-21.


Nærmere info om trupperne vil blive meddelt til træning samt pr mail til spillerne 
 

Husk frist for klubskifte er onsdag d. 1 juni 2011

 
Overvejer du at skifte til Drive er der nogle frister, der skal overholdes for at undgå at få karantæne. Fristerne er afhængig af, hvilken kategori du som spiller befinder dig i, og du finder de eksakte regler her på DBF's hjemmeside
 
Men kort fortalt skal du både have meldt dig ud af din tidligere klub og ind i Drive inden 1/6-2011, hvis du i den forgangne sæson har spillet over Danmarksserieniveau.
Har du spillet over serie 2, er det vigtigt, at du får din udmeldelse senest d. 1/6-2011, mens indmeldelse i Drive skal ske inden 1/9-2011.
Har du spilet i serie 3 og nedefter skal du være udmeldt af tidligere klub og indmeldt i Drive inden den første holdkamp du deltager i. 
 
Der skal udfyldes en klubskifteformular, som skal underskrives af både dig selv, din gamle klub og Drive. Klubskifteformularen finder du her eller du kan få den udleveret i Tutten i Drives hal på Mariendalsvej (Mariendalshallen).
 

SOLIBAD - flashmob søndag d. 5 juni kl. 13.00 - 14.00

 
Vær med til at skrive badmintonhistorie, når den verdensomspændende humanitære organisation SOLIBAD (se også solibad.net) inviterer til flashmob på Axeltorv på søndag kl. 13.00. Eventen får deltagelse af en masse badmintonspillere, herunder verdensstjernerne Peter Gade, Marie Røpke, HK Vittinghus og mange andre.

Det er Danmarks første sports-flashmob, og det forventes, at både TV2 og DR vil komme og dække eventen. Flashmoben foregår overalt i verden d. 5 juni, og i Danmark finder den altså sted på Axeltorv (overfor Tivoli).
 
Det eneste du skal gøre er at møde op kl 13.00 -gerne i en ensfarvet og farvestrålende t-shirt og gerne med en ketcher. Og så er du med til at sprede det gode budskab om "Solibad - badminton uden grænser", der hjælper mindrebemidlede børn i hele verden.
 
Se mere om flashmoben på denne Flashmob 2011 introvideo
Se og deltag i eventen på dens egen side på Facebook
Og se Hans Kristian Vittinghus lave koreografien her
 

Åbent Hus d. 26 maj(!) kl. 19.00 - ca. 21.00

 
Drive Badmintonklubs seniorafdeling vil gerne invitere alle interesserede til et Åbent Hus-agtigt arrangement i Mariendalshallen d. 26.05.11 kl. 19.00.
Arrangementet er tænkt som en mulighed for, at spillere, der overvejer at flytte til klubben, kan komme ned og opleve, hvor skøn, god og social en klub Drive er. -Og samtidig møde spillere og trænere.
 
Vil vil spille en masse runder, og derefter vil vi drikke en øl eller en vand i Tutten.
 
Vi mener selv, at vi har en masse godt at byde på - så kom ned og spil lidt fjer og hygge, og se om du er enig...
Tilmeld dig gerne til Emil: jbw808@alumni.ku.dk (er dog ikke påkrævet)
 
 
Ps. Er du frisk på en lille løbetur inden, kan du deltage i løbetræningen kl. 19 (se nedenfor), og kl. 20 komme i hallen til lidt spil. Der vil være Drivere, der tager fra Frb. Have til hallen, som du kan følges  med.
 

Løbetræning er startet

 
Så er det tid til at hive løbeskoene frem og give den fuld pedal i Frederiksberg Have. Det foregår hver:
TIRSDAG OG TORSDAG KL. 19.00 - og varer ca. 1 time.
 
Vi mødes ved indgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé. Vi starter med lidt opvarmning, efterfulgt af den egentlige løbetræning (tirsdag: intervaltræning, torsdag: udholdenhedstræning) og slutter af med nedvarmning.
 
Løbetræning er for ALLE - så hold dig endelig ikke tilbage. Ingen er i for dårlig/for god form til at deltage.
Det er Kim, der forestår løbetræningen, så har du spørgsmål, kan du kontakte ham på: kim-buhl@hotmail.com 
 

Klubmestrene er fundet

 
Drives klubmestre anno 2010/2011 er fundet, og titlerne fordelte sig således:
MD: Henrik Bendix / Sidsel Petersen
DS: Else Marie Thorgaard
HS: Kim Buhl Christensen
DD: Charlote Espensen / Maiken Persson
HD: Henrik Bendix / Rasmus Gjelstrup

Stort tillykke med de fornemme titler!
 

Trænere i Drive i sæsonen 2011/2012

 
Så er næste års trænersituation faldet på plads. Og vi er glade for og stolte af at kunne præsentere Erik "Markus" Markussen og Rikke Olsen som seniortrænerteamet for Drives A-træning til næste sæson.
 
Rikke har i denne sæson trænet BC37 og er desuden tilknyttet landsholdstræningen i Brøndby.
Rikke vil fast stå for tirsdagstræningen i Mariendalshallen
 
Markus vil fortsat være cheftræner og vil forestå torsdagstræningen. Desuden vil han være til tirsdagtræningen hveranden tirsdag.
 
De 2 trænere vil i samarbejde lægge planer for sæsonens træning, og de vil sammen stå for holdudtagelse.
 
Vi glæder os til at byde Rikke velkommen i hallen, og ser frem til en sæson med 2 meget kompetente trænere!
 

Se slutstillingerne her:

 
Drive 1 - Spiller i 2. division 2011/2012
Drive 2 - Spiller i Danmarksserien 2011/2012
Drive 3 - Spiller i Danmarksserien 2011/2012
Drive 4 - Spiller i Københavnerserien 2011/2012
 

Sæsonens sidste holdkampe sluttede med sejre!

 
Lørdag d. 26 marts var der fuldt program i Mariendalshallen. Både 1., 2. og 4.-holdet spillede hjemme, mens 3.-holdet var en tur i Hvidovre. 3. og 4.-holdet var allerede rykket op efter sidste runde! FLOT! :-) 2.-holdet skulle hive 3 points hjem, og samtidig være afhængig af andre hold for at sikre sig oprykning. 1-holdet kunne selv afgøre det med en vind/forsvind-kamp mod Højbjerg: Taberen ryger i 3. division.
 
Drive 1: "Jaaaa... vi skal spille i 2.division igen til næste år"
Drive 1 vandt en overbevisende sejr på hele 11-2 over Højbjerg. Det betød, at Højbjerg tog hjem til Århus som 3.divisionshold, mens Drive 1 reddede sig endnu en sæson i Danmarks 3.bedste række.
 
Drive 2: "Øv... det missede, igen!"
Som det desværre er sket et par gange tidligere, er oprykning til Drive 2 kikset. Ærgeligt, da holdet har 3.divisionsstyrke, hvilket overbevisende sejre gennem sæsonen også har vist. En sejr på 9-4 over Værløse var desværre ikke nok, da der ikke var hjælp at hente fra de andre hold.
 
Drive 3: "Man er ikke et rigtigt oprykkerhold, hvis ikke man har prøvet at tabe"
Sådan synes Drive 3 at have tænkt, da de lørdag morgen tog til Hvidovre - for de kom hjem med et 8-5-nederlag OG en oprykning til Danmarksserien. Så pyt med nederlaget  - STOR ros til holdet for at have bragt holdet tilbage i Danmarksturneringen! :-)
 
Drive 4: "Man er ikke et rigtigt oprykkerhold, hvis ikke man går ubesejret gennem sæsonen"
Det var mottoet for Drive 4, og som sagt - så gjort: Drive 4 vandt 8-5 over Østerbro badmintonklub, og har dermed med 0 nederlag og en imponerende kampscore på 70-21 spillet sig i Københavnerserien. FLOT, og godt spillet!

 

Badmintonfest på Park!

 
Lørdag d. 26. marts slutter badmintonsæsonen - det betyder, at den traditionelle og legendariske DGI-fest for badmintonspillere fra nær og fjern er på trapperne. Som det har været tilfældet de seneste par år, er festen flyttet fra DGI-byen til Park på Østerbro.
 
Du kan se invitationen her.
 
Vil du være med til denne begivenhed, skal du indbetale 100 kr. til Katja. Har du ikke Katjas kontonr., kan du få det ved at kontakte hende på katja_andrea@hotmail.com.
 
Vi håber, at Drive kan stille med en masse festglade mennesker til dette arrangement.

 

Klubmesterskab og klubfest!

 
Så er der kommet info om klubmesterskaberne og klubfesten.
 
Se mere i højre side af dette skærmbillede - her er links til invitation og tilmelding.
 
MELD DIG TIL - HVIS DU GERNE VIL VÆRE KLUBMESTER ANNO 2011, ELLER VÆRE MED TIL AT AFSLUTTE EN GOD SÆSON MED FEST OG FARVER I GODT SELSKAB!

 

Så er der skæbnekampe i toppen!!

 
Uha uha, en runde, der venter Drives hold - specielt 2. og 4.holdet skal spille absolut topkampe, der kan afgøre hvilken række holdene skal spille i til næste sæson. 3-holdet krydrer runden med et lokalopgør på Frederiksberg.
 
Drive 1: Viby J venter forude. Viby er oprykkere ligesom os, og derfor ligner det en jævnbyrdig kamp. Viby har dog klaret sig rigtig godt i denne sæson, og ligger lige nu nr. 2 i nedrykningsspillet med 9 point. Vi ligger nr. 4 med 8 points - så det er altså en afgørende kamp, der kan rykke rundt på stillingen. Drive 1 spiller ude mod Viby, lørdag d. 12/3 kl. 16.00.
Se stillingen her
Kampen endte: 7-6 : DET' OKAY!
 
Drive 2: Ihh, hvor er det altså spændende!! I puljen ligger Holbæk lige nu nr. 1 med 12 point, og derefter følger Drive, Værløse og Skovshoved, der alle har 10 point. Ikke nok med det, så møder de 4 hold hinanden på kryds og tværs i de to sidste spillerunder. Det betyder altså, at ALT kan ske. Helt sikker er det dog, at Drive 2 SKAL vinde over Skovshoved, når de på søndag smutter nordpå og spiller kamp på Krøyersvej i Klampenborg kl. 13.00. Kom endelig og hep spillerne til sejr. Det er et par meget vigtige kampe, der venter.
Se stillingen her
Kampen endte 9-4 : ØV!
 
Drive 3: Så er der lokalbrag i Mariendalshallen! Drive 3 tager imod Frederiksberg 2. Vi skal gerne vise, at det er os, der regerer på Frederiksberg, og det vil vi gøre ved at fortsætte de gode takter fra hele sæsonen. Vi går efter storsejr.
Se stillingen her
Kampen endte 8-5  : HURRA!
 
Drive 4: Hvem er det bedste hold i Serie 1-puljen? Det bliver afgjort på søndag, når Drive 4 tager en tur til Hvidovre. HBC 4 ligger nr. 1 i puljen med 15 point, mens Drive 4 ligger nr. 2 med 14 point. Drive 4 spiller i HBC-hallen på Biblioteksvej i Hvidovre kl. 12.00, så er du i nærheden, så tag ud og hep på spillerne.
Se stillingen her
Kampen endte 5-8 : HURRA!

 

Forårssolen skinnede i Drive i slutspillets 2. spillerunde

 

Sidste spillerunde var, trods mange afbud, en stor succes for Drives hold - hvilket var vigtigt for fortsat at være med, hvor det gælder. Heldigvis gjorde reserverne det utrolig godt, så det afspejlede sig på ingen måde på resultaterne, at holdene ikke var i stærkeste opstilling. Fedt!

 

Førsteholdet vandt 11-2 over Skælskør, og sendte dermed Skælskør ned på en sidsteplads i slutspillet, og bevarede sin egen placering over stregen.

Drive 1 - Skælskør, 11-2

 

Andetholdets opstilling så en del anderledes ud i denne runde, end det har gjort i tidligere runder. Det er dog på ingen måde at se på resultaterne. Flot indsats af 2.holdet - der ligesom Drive 1 sendte deres modstandere ned på sidstepladsen, og selv beholdte positionen over stregen. Oprykning er stadig inden for rækkevidde.

Drive 2 - Holte, 11-2

 

Drive 3 er klubbens helt suveræne hold denne sæson. Ikke et nederlag er det blevet til, og i denne runde understregede de, at de har fortjent deres placering som nr. 1 i puljen.

BC37 - Drive 3, 0-13


 

Bestyrelsen

 
"Guuud... sidder du i bestyrelsen i Drive Badmintonklub? Hvor er det dejligt at se, at der er nogen, der bakker op om det frivilige foreningsliv - du får din lønforhøjelse!!"
 
Kunne du tænke dig at blive bestyrelsesmedlem i Drive, og dermed få indflydelse på de beslutninger, der tages - så sig endelig til. Der er brug for dig! Kontakt SSU, hvis du kunne tænke dig at få titlen "bestyrelsesmedlem" på dit CV. Det virker :-)


 

Klar til slutspillets anden kamprunde

 

Med sejre til både 2. 3. og 4.-holdet og med et enkelt point til 1.holdet i sidste spillerunde, er vi nu klar til at hente flere points til tabellen. Det kommer til at foregå på lørdag d. 26 februar. For vores 2.div. og Danmarksseriehold bliver det på hjemmebane i Hulen på Mariendalsvej (mod hhv. Skælskør og Holte), mens det for Københavnerserieholdet bliver på Amager, BC37.

 

Vi har brug for al den opbakning vi kan få, så kom ned og støt de lokale helte og heltinder på Frederiksberg, lørdag d. 26/2 kl. 16.00.

 

Resultater fra forrige spillerunde:

Drive 1: Svendborg - Drive, 7-6

Drive 2: Farum  - Drive 2, 4-9

Drive 3: Drive 3 - ABC, 9-4

Drive 4: Drive 4- Smash, 13-0


 

Slutspilsdatoer er fastsat

 
Den anden weekend i februar starter slutspillet, og efter fire spillerunder skulle Drive gerne have sikret sig pladser i 2. division, 3.division og Danmarksserien til næste sæson. Først- og sidstnævnte er bestemt indenfor rækkevidde, mens Drive2 skal ramme dagen mod de gode modstandere for at leve op til målsætningen.
 
Datoerne for slutspillet findes på nedenstående links (bemærk, at der har sneget sig et par søndagskampe ind for 1. og 2.holdet):
 
Drive 4 fortsætter spillet i serie 1-puljen, hvor der er 3 kampe tilbage. Også her findes en søndagskamp, hvilken endda må formodes at blive kampen om 1-pladsen i puljen mod Hvidovre. Se programmet her.
 
Og er det så i øvrigt ikke blevet tid til at lytte til Drive-hymnen??! Det tror jeg vistnok det er: Drive-hymnen

 

Grundspillet afsluttet med store sejre!

 
Så blev grundspillets sidste kampe afviklet, og både 1., 2., og 3.holdet vandt. En rigtig god afslutning på efterårssæsonen!
 
Roskilde  - Drive        1-12
Drive 2   - Hørsholm  11-2
Valby BC - Drive 3     5-8
 
For førsteholdet var det ekstremt vigtigt, at vi vandt så stort, idet Hvidovre vandt 8-5 over KBK. Det betød, at Drive i grundspillet var 2 individuelle kampe bedre end KBK, og dermed ender 3.sidst og får 4 points med over i slutspillet! 
 
Drive 2 tabte desværre skæbnekampen til Holbæk, så selvom vi ligger á points med Holbæk, vinder de desværre puljen. Drive 2 får derfor også 4 points med til oprykningsspillet. 
 
Drive 3 har været suveræne hele sæsonen igennem, og ender på en klar førsteplads. Flot! Drive 3 får derfor alle 6 points med til oprykningsspillet, og har gode chancer for at rykke tilbage i Danmarksserien. 

 

Første hjemmekamp i 2011 er på torsdag d. 13. januar.

 
Drive 2 spiller torsdag d. 13. januar kl. 19.00 hjemme i Mariendalshallens hal 2 mod Hørsholm. Kampen skulle egentlig være blevet spillet i Hørsholm lørdag d. 15 januar, men Hørsholm har ønsket at få den flyttet, og samtidlig tilbudt Drive hjemmebanefordelen.
 
Der er naturligvis stadig almindelig træning kl. 21.00 for de øvrige hold, men kig da forbi allerede kl. 19.00.

 

4-holdet vandt overbevisende årets første kamp!

 
Søndag d. 9 januar kl. 9.00 spillede Drive 4 serie 1 kamp i Grøndalscenteret mod PAN. Drive stillede med et stærkt hold, og vandt 3-10.
Efterfølgende var der fælles brunch på Fata Morgana - og festlighederne blev sluttet af med et bowlingbrag i DGI-byen. Et rigtig godt arrangement nu, hvor spillere og heppere alligevel var stået tidligt op.

 

Glædelig jul, godt nytår - og god træning i juledagene!

 
Selvom det er jul, og der er Disneys juleshow og 90års fødselsdag - og der skal drikkes snaps med Onkel Bent og spises pebernødder med de gamle barndomsveninder, så er der stadig træning i Drive. A- og B-træningen slås i den forbindelse sammen, afbudsordningen for A-træningsspillere er stadig gældende og træningsmulighederne ser ud som følger:
 
TIRSDAG d. 21/12, kl.19.00 : Julemixturnering a la Mads Højlyng
Torsdag d. 23/12                 : Hallen er lukket
TIRSDAG d. 28/12, kl.18.00 : Træning - BEMÆRK TIDSPUNKT
ONSDAG d. 29/12, kl.19.00 : Træningskamp mod Holte - i Holte
Torsdag d. 30/12                 : Hallen er lukket
TIRSDAG d. 4/1, kl. 19.00    : Almindelig træning - med opdelt A- og B-træning
 
GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR, og tak for den første halvdel af sæsonen 10/11. Vi ses i det nye år til flere gode kampe i Hulen!

 

Årets sidste kamprunde

 

Årets sidste kamprunde var en blandet oplevelse. Københavnerserieholdet fortsatte de gode takter og vandt overbevisende 12-1 på Amager mod Nøragersminde. Danmarksserieholdet vandt uden kamp, da Humlebæk skuffende ikke kunne stille hold. Vores 2.divisionshold spillede en meget vigtig kamp i bundstriden, og desværre slog vi ikke til på dagen, og KBK tog hjem til Østerbro med alle 3 points.
 
Drive 1 - KBK 1            5-8
Drive 2 - Humlebæk  13-0
NBK      - Drive 3         1-12
 
Så med 6 points i bagagen gik en flok glade og festklar Drivere til julefrokost, hvor Dennik og Jesper havde sørget for mad, drikkevarer og søde nissepiger i baren. En helt fantasisk julefrokost, med dans og sang til den glade morgen! Tak til gutterne for at arrangere, og tak til tøserne for at stå for underholdnig.
 
I øvrigt: De, der ikke har fået betalt endnu, bedes gøre det hurtigst muligt til Dennik eller Jesper.
 
Næste gang Driveholdene er i aktion er lørdag d. 15 januar. Her tager Drive 1 til Roskilde (kampstart kl. 15.00), Drive 2 til Hørsholm  (kl. 14.00) og Drive 3 til Valby (kl. 13.00). Her skal alle holdene gerne indkassere 3 points, så vi har points på kontoen til slutspillet!

 

Upti Vupti - så er der JULEFROKOST..... :-)

 
Så skal der sus i skørterne og gang i træbenene.
 
Sted: Mariendalshallens festlokale på 1. sal
Tid: Lørdag d. 18. december 2010 - umiddelbart efter den sidste fjerbold er slået i gulvet og Drive har synget sejrshymnen.
Pris: 175 kr. for mad - betales på dagen.
 
HUSK derfor at melde dig til julefrokosten SENEST TIRSDAG D. 14 DECEMBER på mail: petodennik@hotmail.com -Tilmelding er bindende!
 
"Der vil være mulighed for at købe øl og drinks af de lidt for lækre bartendere" (citat: invitationen) -Sikke en teaser!!

 

Københavnerserieholdet holdt niveau

 
Vores 3.-hold spillede i weekenden hjemme mod Frederiksberg, og vandt en flot og overbevisende sejr i lokalopgøret- Drive ER bare Frederiksbergs bedste badmintonklub!
Den storsejr lunede godt, eftersom 1.-holdet blev slået i Gentofte, og 2.-holdet kun fik et enkelt point med hjem fra Holbæk. ØV!!
 
Gentofte - Drive                 11-2
Holbæk    - Drive 2                7-6
Drive 3    - Frederiksberg   13-0
 
På lørdag d. 18 december tager vi revanche, når årets sidste kampe spilles - og det foregår i Mariendalshallen. Drive 1 spiller mod KBK og Drive 2 spiller mod Humlebæk. Begge kampe starter kl. 16.00. Drive 3 spiller på udebane mod NBK Nøragersmide, hvilket er kl. 14.00 i Kastrup.
 
Det er nogle usandsynligt vigtige kampe vi står overfor, så vi håber på højt tilskuerhumør og godt badmintonspil i Mariendalshalen!
Kom ned og hep!!

 

En fantastisk spillerunde - sejre til alle hold

 
4. spillerunde var en stor succes og bød på flotte Drive-resultater. Der var storsejre til både 2., 3., og 4.-holdet, og 1.-holdet imponerede ved at hive en sejr hjem over topholdet fra Hvidovre. Igen vil vi gerne takke vores heppere samt vores trofaste tællere fra ungdomsafdelingen. Det er fedt, at I vil komme ned og gøre Mariendalshallen til en fantastisk hjemmebane.
 
Drive         - Hvidovre 1            7-6
Roskilde 3  - Drive 2                 1-12
Drive 3      - Vanløse                 12-1
Drive 4      - Charlottenlund 3  12-1
 
Lørdag d. 4. december spiller Drive 3 hjemme mod KMB Kastrup 3 kl. 13.30. Kom endelig ned og støt vores Københavnerseriehold, så de kan fastholde deres suveræne 1.-plads i puljen.
 
Er du ikke på Frederiksberg d. 4 december, men i stedet i nærheden af Gentofte eller Holbæk, kan du se Drive 1 spille mod Gentofte kl. 14.00 i GBK Hallen - eller Drive 2 spille topopgør mod Holbæk i Holbæk Badmintonhal kl. 14.30.
 
Go get'em, Drive!!

 

Resultater fra 3. spillerunde -  sejre til 2.- og 3.-holdet

 
Så var der igen fjer i Mariendalshallen. Der var mange heppere og tak til dem. Også en stor tak til vores ungdomsspillere, der kom ned i hallen og talte vores kampe. Det var vi meget glade for :)
 
Drive       - KMB              4-9
Drive 2    - Skovelunde  13-0
Gentofte - Drive 3         5-8
 
Næste hjemmekampe er d. 20. novemberkl.16.00, hvor Drive 1 møder Hvidovre, Drive 3 møder Vanløse og Drive 4 møder Charlottenlund. Drive 2 tager til Roskilde, og kommer forhåbentlig hjem til Frederiksberg med 3 points.

 

Resultater fra 2. spillerunde

 
Alle Drives kampe blev i denne runde spillet på udebane, og med endte med følgende resultater:
 
Solrød   - Drive      9-4
Point    - Drive 2   3-10
Lyngby - Drive 3   6-7

 

Flotte resultater i sæsonens første spillerunde

 

Så fik vi skudt den nye sæson i gang, og det med stor succes. Der var rigtig mange tilskuere i hallen, som heppede mange sejre hjem til Drive. Tak til alle, der dukkede op.
 
Det var en runde, hvor alle vores 4 hold tog points og vi hev nogle ganske overbevisende sejre hjem. 2., 3, og 4-holdet indledte med storsejre, mens 1.-holdet imponerede ved at tage point fra Greve 2.
 
Drive    - Greve 2     6-7
Drive 2 - BC37        12-1
Drive 3 - SAIF 2      11-2
Drive 4 - DB 2         13-0
 
Næste hjemmekampe er lørdag d. 6 november kl. 16.00, hvor Drive 1 møder KMB og Drive 2 møder Skovlunde
 

 

Første spillerunde lørdag d. 25. september

 
Om få uger går sæsonen 2010/2011 i gang, hvor Drives seniorer er repræsenteret i rækkerne 2. division, Danmarksserie, Københavnerserien og Serie 1.
 
Lørdag d. 25. september går det for alvor løs i Hulen på Mariendalsvej, når 1., 2., 3. og 4.holdet alle spiller på hjemmebane.
 
Så kom ned og hep spillerne til sejr fra kl. 13.30, hvor Drive 3 spiller mod SAIF 2- eller kl. 16.00, hvor Drive 4 spiller mod DB 2, Drive 2 spiller mod BC37 og Drive 1 spiller mod Greve 2.
 

 
 
 
 



BLIV MEDLEM AF DRIVE BADMINTONKLUB - klik her!


INDBETALING AF KONTINGENT:

Vi benytter os af online betaling af kontingent via 'Badmintonpeople'.
 

Vær opmærksom på, at der kan opstå komplikationer ved betaling via Ipad eller Iphone - brug derfor din PC til betaling.

Som noget nyt kan man også betale via MobilePay:

 

Indbetal til nr. 44011

Drive Badmintonklub

NB! Husk at anføre spillernavn i feltet og holddag i besked/tekstfeltet



Gratis badmintonøvelser til træningen