Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi har forlænget vores samarbejde med Yonex med yderligere to år.
Det betyder også, at der kommer nyt yonex-klubtøj til sæson 2026/2027. Det er desværre endnu ikke muligt at bestille tøjet via klubportalen hos Yonex, da vi fortsat afventer en endelig dato for, hvornår Yonex kan levere tøjet. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi ved mere.
I forbindelse med det nye klubtøj er der i år en lille ændring. Yonex er i gang med at omlægge deres produktionsstørrelser, og derfor kan de desværre ikke levere den nye klubtrøje i alle størrelser. Trøjen fås desuden kun i en unisex-model.
For at give jer flere muligheder har vi derfor valgt at supplere med en ekstra, ensfarvet mørkeblå klubtrøje. Den fås i flere størrelser og kan også bestilles i en kvindemodel.
Det betyder, at der i år er to klubtrøjer at vælge imellem, så vi forhåbentlig kan imødekomme flere ønsker til både størrelse og pasform.
Da Yonex ikke producerer tøj til de helt små, vil der blive lavet en særskilt klubtrøje til tumleton/miniton
Det bliver muligt at prøve tøjet i klubben inden bestilling nærmere info om datoer følger
Da tøjet bliver speciallavet med klubtryk, kan det ikke returneres.
T-shirts leveres med Boozt og Ringkjøbing Landbobank tryk på fronten, og Yonex samt Drive tryk på bagsiden.
Vi er overgået til individuel bestilling på yonexshop.dk, så det fungerer som en almindelig online butik, hvor du får tøjet leveret direkte hjemme/pakkeshop 8-10 dage senere, så du kan bestille tøj løbende.
Nye medlemmer: Du skal bruge et invitationslink til at oprette din profil - linket er kun gyldigt i 3 dage, så opret din profil straks du modtager linket.
Link udsendes løbende via holdsport